... er vist ved at være på sin plads.
Har vist hentydet et par gange til noget igangværende strik, og ikke helt fået vist det færdige resultat.
Så hermed vises pulsvarmere - mit første (og indtil videre eneste) forsøg på at strikke mønster. Det var faktisk forholdsvis nemt - selvom man skulle holde tungen lige i munden og tælle prikker :o) Men jeg er glad for resultatet - bruger dem på mit arbejde, når man sidder med en computermus i hånden det meste af dagen, kan ens fingre godt blive temmelig kolde.
Det multistribede tørklæde er et igangværende projekt. Nemt og meget overskueligt, strikket i patent strik, med diverse bomuldsrester. Egentlig var den en drøm jeg havde der satte gang i projektet. Jeg drømte nemlig jeg havde et fedt stribet tørklæde om halsen mens jeg gik tur. Vågnede og tænkte - det var sgu et temmelig sejt tørklæde... Har prøvet efter bedste evne at virkeliggøre det, meeeen helt som i drømmen er det ikke blevet. Skulle muligvis nok være lidt tyndere garn... men nu fortsætter jeg til den bitre ende. Går det helt galt - har yngste datter sagt hun sagtens kan bruge det til tæppe til sine dukker !!!???? Hmm!
Sidst men ikke mindst - mit hueprojekt. Andet forsøg, hvor jeg redigerede lidt i maskeantallet i ribben så den kom til at sidde fast på hovedet, endte lykkeligt. Indtil der kommer en mere af slagsen - deles mine piger om den :o)
Jeg har så mange strikke og hækle projekter i mit hovede, så de står i kø (det kender mange af jer sikkert kun ALT for godt)... måske jeg skulle lave en liste over det, så jeg ikke glemmer noget...
Lotte xx

Kjenner meg igjen der.....det er så altfor mye man vil strikke, men tiden strekker ikke til. Å garn....elsker å kjøpe garn..
SvarSlet